Slips og Bacon

Der er sket meget i de forløbne måneder. Familien har været i Sverige på kanotur med et uhyrligt antal dåseøl og sprut, så vi kunne feste til den lyse morgen. Der blev snakket meget om hvor store vores pikkemænd var, og ikke mindst hvor stive de var. En vigtig diskussion at tage ca. hvert 10. minut på en sådan tur.
Der blev også udviklet vores nye kampråb: Slips og Bacon! - sig det højt ofte, men kun hvis du er en del af familien. Alle andre vil bukke under ordenes magt, og deres hjerner vil skrumpe ind til en valnød der forstøver og støvets atomer vil spaltes 60 gange, alt sammen fordi Bryggens skønne alkohol aldrig har berørt deres ubetydelige hjerner.

Familien har også taget en af dens ældgamle traditioner op. Vi stiller spørgsmålet: Er den mellemstore konvolut (opfundet i sin tid af vores kære broder, El Torino) grobund for den moderne civilisation?
Til at besvare det spørgsmål har vi undersøgt andre måder at sende post på hvoraf vi fandt flere som er yderst effektive: Hesteryg, drosle, tatovere sit brev på et par kæmpe patter og skyde kællingen ud af en kanon alternativt komme hende så hårdt i røven at hun smager fuldkorn i munden (dengang en standard indenfor post), og fuldkorn er som vi allesammen ved en gyldig måde at frankere et brev på.

Nå men hvad skete der egentlig til sidste møde? Var der nogen der blev væk? Som jeg plejer at sige nede i nonneklosteret: Ingen ved det. Alle taler om det. På pikken.
En ting er sikkert, de gyldne dråber flød i stride strømme. Selv den udstødte Jeppe så dybt i dåsen. Både i den af aluminum og den som han deponerede en drink i senere på aften. Med al respekt naturligvis.

Næste møde er fastlagt til d. 27. august hvor vi vil, udover at drikke af Den Gyldne Bryg, forsøge at lave en burger så stor at den Sorte Grydes kommer til at ligne et fingerbøl til dværge (ja, jeg skulle nævne det - jeg er og bliver dværgefetisist).
Det var til stor fornøjelse da Facebook foreslog mig at "like" dværgekast, dværgekastrering, dværgeafsyring og andre gæve dværgeaktiviteter. Endelig har de fat i den lange ende.